Siameseren er en korthåret race af fjernøstlig oprindelse med et meget elegant og slankt look og den karakteristiske maske med de dybblå øjne. Den slanke kat er dog stadig meget muskuløs, og kort sagt, så får man det man ser. Den er grundlæggeren for alle dens søsterracer: Orientalsk korthår, Orientalsk langhår og Balineser.
De første billeder af siameserne er tegninger dateret tilbage til det 14. århundrede. De første siameserkatte blev først importeret fra Siam (det egentlige Thailand) af den engelske konsul Mister Gould i 1884, som en gave til hans søster fru Gould, en passioneret kat, som også grundlagde den første siameserkat. Siden da har siameseren gennemgået et intenst avlsprogram, som har ændret dens oprindelige udseende til den moderne siameser. Beskrivelsen af katten var dengang temmelig afstandstagende og kunne blive udtrykt som, at siameseren var "et unaturlig mareridt af en kat".
Udseende
Siameseren er en slank kat med en lang rørformet krop og lange ben.
Halen skal være lang og tilspidsende i enden.
Hovedet er kileformet med en lang næse, lige eller svag konkav profil og mandelformede øjne ansat let skråt mod næsen i en kraftig dybblå farve.
Ørerne er store ved bunden og sat bredt fra hinanden: Hovedet skal indsættes i en imaginær trekant, hvis ydre linjer forbinder ørernes ydre punkt med næsespidsen og fortsætter kilens linje.
Farven: lys krop og mørke ekstremiteter (ører, næse, poter, hale og kønsorganer hos hankatte).
Siameseren kan fåes i følgende maskefarver: Brun, blå, chokolade, lilla, rød, cinnamon og fawn. Desuden med eller uden tabbymønster og hvidt.
Temperament
Siameseren er en aktiv og snakkesalig kat, med et livligt temperament. Før man anskaffer sig en siameser, skal man overveje om man selv og evt. naboer kan leve med det. Det er velkendt, at siameseren er nysgerrig og ekstremt vokal, med en typisk hæs miau. Siameseren er ofte ret insisterende og dertil bruges stemmen ofte.
Siameseren er inteligent og kan sagtens klikkertrænes. Den regner hurtigt tingene ud, og selvom den sagtens kan opdrages og kende ordet "nej", har den også ofte sin egen dagsorden og yderst veludviklet selektiv hørelse.
Siameseren knytter sig stærkt til sin ejer, men behøver oftest en makker eller partner in crime for at trives optimalt. Siameseren elsker at putte i bunke, og selvom vi mennesker kan opfylde rigtig mange behov, så er en makker bare bedst.
Siameseren er varmesøgende missiler, de elsker at ligge og koge i solen på en sommerdag, og når temperaturen falder lidt skal den opsparede energi brændes af. Siameseren giver den gas på alle parametre. De går gerne i højden og et hæftigt aftenrally kan sagtens afstedkomme parcourlignende forhold.
De er afsindig underholdende og bliver sjældent helt voksne i forhold til at lege og skrue lidt ned for aktivitetsniveauet.
Pelspleje
Siameseren har meget kort pels og næsten ingen underuld. Den sørger selv for at passe pelsen, men man kan godt hjælpe den af med løse hår i fældningssæsonen med et vaskeskind.
Uanset katterace, er det altid en god ide at klippe kløerne. Det skåner både omgivelser og rygstykker. Siameseren hitter ikke sjældent på at hoppe op på din skulder, uanset om du er klar eller ej.